8320 Mårslet
Vi lægger vægt på både den teoretiske viden om biernes verden, fantastiske egenskaber, det miljø som bierne er i samspil med samt den praktiske biavl. Vi hjælper hinanden med bierne via åbenhed, humør og interesse. Vi har ingen skolebigård, men vi besøger hinandens bigårde på skift, hvor vi nye som gamle biavlere erfaringsudveksler om at skabe optimale rammer for bierne og nærmiljøet. Kig forbi – måske får du lyst til at blive hængende. Vi forstår holistisk biavl på følgende måde: Bierne har gennem historien været tæt forbundne med menneskets tilværelse på forskellig vis. Fra klostre til landbrug – fra kunst og poesi til en del af menneskets helse og ernæring. De har været livsnødvendige for bestøvning og frugtbarhed. Nu til dags lever vi i en globalt set udfordrende tid, hvilket motiverer til refleksion og forandring. Igen er bierne i folks bevidsthed fordi biernes svækkelse de seneste år har ført til voldsomme tab af bifamilier verden over.Formand: Alice Schou Nørgaard
Telefon: 26 29 67 75
Email: alice.schou.noergaard@gmail.com
Web: www.moesbi.dk