biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

SLAGELSE B.F.

4200 Slagelse

Går du med en biavler gemt i maven, eller er du bare interesseret i at lære mere om disse små flittige væsner og deres honning? Så er der god mulighed for at udforske begge dele i Slagelse Biavlerforening.  Foreningen har en skolebigård med 12 bifamilier. Skolebigården er placeret på adressen for ZBC Slagelse Landbrugsskole C.A. Olesensvej 2, 4200 Slagelse.  Skolebigården står i de smukkeste omgivelser, omkranset af blomster, kvædetræer, og buske. Til april begynder arbejdet i skolebigården og dér bliver teorien omsat til praksis. Her mødes både nybegyndere og erfarne biavlere én gang om ugen og prøver tingene af og udveksler erfaringer. Suppleret med teoretisk undervisning for nybegyndere.  Nogen har mange bier og andre ganske få. Har man ikke selv bier, kan man bruge skolebigården til at prøve at omgås bierne under kyndig vejledning – og man vil opleve, at det faktisk er let at omgås bierne uden at de stikker. alle er velkomne i skolebigården. der kan lånes bi-dragt og andet udstyr Undervisningen handler om biernes fantastiske samfund, hvor én bidronning styrer alt, hvad der foregår i familien. Der undervises også i årets gang i bi gården, honningproduktion, sygdomsbekæmpelse, økonomi og ikke mindst hvordan man som biavler sørger for, at bi familien har det godt, så den kan producere masser af honning. Kontakt os, hvis du vil vide mere. Vi glæder os til at se dig.

Formand: Martin Vollmer
Telefon: 30250705
Email: vollmer@mkvollmer.dk
Web: slagelsebiavl.dk

 

Kontakt os

11 + 4 =