Niks til neoniks

EU har gentaget sit forbud mod Neonikotinoider, er Danmark klar til at følge dette?

Fredag den 27. april 2018 vedtog EUs ”Komité for Planter, Dyr, Fødevarer” et forbud mod neonikotinoiderne clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam, fordi stofferne udgør for høj risiko for bier. Dermed gentog EU sit forbud fra 2013.

Danmark har hidtil valgt at dispensere, således at man i Danmark i vid udstrækning anvender neonikotinoiderne til bl.a. bejdsning af rapsfrø, roefrø og læggekartofler. Efter at EU endnu engang har vedtaget forbudet, er der fra flere sider en klar forventning om, at Danmark fuldstændig forbyder anvendelsen af disse neonikotinoider.

Det vurderes at stoffet clothianidin var årsagen til et omfattende tilfælde af bidød i Tyskland i 2008, hvor 11.000 bifamilier kollapsede. Alligevel har Danmark valgt at dispensere, således at man i Danmark i vid udstrækning anvender stofferne til bl.a. bejdsning af rapsfrø og læggekartofler. Anvendelsen af neonikotinoider i landbruget er beskrevet i en rapport til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i 2017.

Danmarks Biavlerforening har flere gange udtrykt en kraftig bekymring over for enhver anvendelse af stofferne clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam i blomstrende afgrøder på friland og i afgrøder på friland, hvor bier på anden måde kan komme i berøring med nævnte stoffer. Foreningen anbefaler derfor at Danmark følger EU-forbuddet og indfører et fuldstændigt forbud mod enhver anvendelse af nævnte stoffer på friland.

Bier i nærkontakt med neonikotinoider

Det bør være hævet over enhver tvivl, at bierne kommer i berøring med neonikotinoiderne. I en artikel offentliggjort i tidsskriftet Science fremgår det, at 75% af de i alt 198 honninger, indsamlet fra hele verden, indeholdt rester af mindst ét neonikotinoid. Det hyppigst fundne neonikotinoid var imidacloprid, som blev fundet i 51% af honningerne.

Ved brug af neonikotinoider til bejdsning, bliver en stor del af stofferne ikke optaget i planten. Faktisk vurderes det, at planten kun optager mellem 2 og 20 pct. af den anvendte mængde neonikotinoid. Ikke alene efterlades store mængder tilbage i jorden, men fordi neonikotinoiderne har halveringstider i jord, der varierer fra 200 til mere end 1.000 dage, er der også en betydelig risiko for at de bliver optaget i ukrudt, i efterfølgende afgrøder og bliver udvasket med regnvand. I en britisk undersøgelse er der påvist rester af neonikotinoider i honning, selv efter de har indført EU’s forbud.

En anden britisk undersøgelse viser endvidere, at brug af neonikotinoider i afgrøder, som ellers ikke betragtes som biplanter, også kan give problemer, fordi vilde planter langs markerne kan indeholde lige så meget neonikotinoid, som i de behandlede afgrøder. På den måde kan bierne også udsættes for giften.

Bierne lider under neonikotinoider

I debatten er der fremført adskillige rapporter, der påviser negativ effekt hos honningbier og vilde bier. Af de nyeste rapporter kan bl.a. nævnes, at man under nogle omstændigheder om foråret finder reduceret størrelse af honningbifamiler udsat for neonikotinoid.

Det er endvidere påvist i et nyere studie at honningbier udsat for neonikotinoid udviste ændret hygiejnisk adfærd og havde større problemer med tab af dronninger. Derudover blev der påvist en øget giftighed, hvis aktivstoffet blev givet sammen med et svampemiddel.

Særligt bekymrende er det, at neonikotinoiderne anvendes i raps og kartoffel, der begge er blomstrende afgrøder. Rapsen er en vigtig trækplante i foråret, og gennem Danmarks Biavlerforenings undersøgelser af pollen er det også påvist, at bierne i høj grad trækker på kartoffelplanter, der i nogle dele af landet dyrkes meget intensivt.

EFSA har netop gentaget deres bekymring

For at afklare risikoen ved anvendelse af neonikotinoider, har en ekspertgruppe under EFSA netop gennemført en ny omfattende gennemgang af den videnskabelige dokumentation for og imod neonikotinoiders effekter på bier. Denne vurdering er baseret på en gennemgang af mere end 1500 undersøgelser af neonikotinoider og bier. Af denne vurdering fremgår det, at for al udendørs anvendelse af de tre midler, var der mindst ét aspekt som indikerede en høj risiko for bierne. Derfor endte ekspertgruppen med at konkludere, at midlerne samlet set udgør en risiko for bier.


< TILBAGE