OPLEV DET FARVERIGE INDIEN

04. marts 2016

OPLEV

Tag med på en spændende biavls- og kulturrejse. På grund af den store interesse for biavlsrejsen til Indien, bliver der lavet en ekstra afgang den 18. september 2016. I samarbejde med Danmarks Biavlerforening arrangerer Rejsebureauet Magical Himalaya en fantastisk efterårsrejse til Nordindien i 2016. Vi skal opleve forskellige slags bier og biavl, flot natur og en rigdom af kulturer og religioner.

Turen starter i lavlandet, hvor vi skal besøge driftige erhvervsbiavlere, som hvert år migrerer hundredevis af kilometer med deres bier, en materielforhandler samt det stemningsfulde Gyldne Tempel i Amritsar.

OPLEV2

Vi kører videre op i Himalaya på en spændende tur langs rismarker, natur og farverige dale til Dharamsala, hvor teplantager og høje bjerge i baggrunden pryder omgivelserne. Her besøger vi bl.a. en stationær biavler, Dalai Lamas tempel og et unikt gammelt klippetempel. For de vandreglade er der en dagsvandring i bjergene og for resten, en spændende dag i Dharamsala.

OPLEV3

Et højdepunkt på turen er et besøg i Kulludalen, hvor bierne næsten er hellige. Her skal vi bo i en landsby, og vi skal se biavl med den indiske honningbi, som man fra gammel tid har holdt i stader lavet i husenes vægge og i udhulede træstammer. På gåtur gennem skov og æbleplantager til små landsbyer, møder vi biavlere, ser det lokale liv og gamle templer. På en køretur op til Rohtang pas 4000 m.o.h., skuer vi udover Kulludalen og Himalayas snedækkede tinder. Rejsen afsluttes med et besøg til Taj Mahal i Agra, inden vi tager lyet tilbage Danmark.

Rejsen ledes af Lise Hansted og Harinder Singh, som er opvokset i Himalaya. De har tidligere boet mange år i Himalaya sammen med deres børn, hvor de bl.a. holdt bier og drev en æbleplantage, som vi besøger på turen. Lise har arbejdet med biavl mange steder i verden, og Harinder har en meget stor viden om Indien og Himalaya og taler adskillige indiske sprog udover dansk og engelsk.

Prisen er 20.880 kr. pr. person. Tilmeldingsfrist er den 31. marts 2016.

Se mere om turen her


Skrevet af: Danmarks Biavlerforening