01. juni 2018
Danmarks Biavlerforening var den 24. – 26. maj med på Naturmødet i Hirtshals. På standen var der mange aktiviteter, herunder en quiz om biernes bestøvning.
Naturmødet løber hvert år af stablen i Hirtshals. Her samles politikere og grønne organisationer til debat, aktiviteter og dialog, samtidig besøges naturmødet af mere end 20.000 naturinteresserede.
Danmarks Biavlerforening havde selvfølgelig en stand på Naturmødet, og sammen med nogle af de lokale biavlerforeninger, blev der gennem aktiviteter sat fokus på alt fra honning til biernes bestøvning.
Blandt andet kunne man på standen opleve Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og viceformand fra Landbrug & Fødevarer Lone Andersen bygge bihoteller. Dette kan du se og læse mere om hos LandbrugsAvisen.
De besøgende på standen kunne også deltage i en quiz, hvor man skulle gætte hvilke produkter, der er helt eller delvist er afhængige af biernes bestøvning. De rigtige svar i quizzen ser således ud:
Vinderen af quizzen blev Kresten Nørgaard fra Vestbjerg, og han kan nu se frem til at modtage kurvens indhold som præmie.
Du kan læse mere om Naturmødet i Tidsskrift for Biavl 6/2018.
Skrevet af: Rune Havgaard Sørensen