Det er i efteråret man kan være med til at sikre bierne en god start til foråret. Det gøres bedst var at lægge forårsløg, som kan forsyne bierne med livsvigtigt pollen til foråret. I det tidlige forår begynder dronningen nemlig sit flittige arbejde med at lægge æg og antallet af bier i bifamilien vokser hastigt. Det betyder at bierne har behov for store mængder pollen, som de kan fodre ynglen med. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med pollen, bliver ynglen underernæret og produktionen af nye bier aftager. Dermed bliver der færre bier til at bestøve havens frugttræer og bærbuske.
Ved at sørge for løgplanter i haven, er du både med til at sikre biernes trivsel, men også næste års høst af frugt og bær. Der findes mange løg og knolde, som giver god pollen til bierne. Der kan eksempelvis nævnes: allium, krokus, vintergæk, skilla, hyacinter og perlehyacint.
https://www.facebook.com/405601659483007/posts/2537000183009800?sfns=mo