biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

Skyd en vild bi

20. maj 2019

Danmarks Biavlerforening udskriver foto/videokonkurrencen: ”Skyd en vild bi”.

Vilde bier er fascinerende insekter, og i Danmark er der gennem tiderne fundet knap 290 arter. Desuden er de smukke at se på. Vi vil gerne have dit bud på, hvor spændende og smukke vilde bier er. Motivet kan være vilde bier på blomsterbesøg, ved reder og bihoteller eller noget helt tredje. Skriv et par linjer om billedet (hvor og hvornår det er taget) og hvis du ved det, så også meget gerne hvilken bi-art det er. Du må indsende op til 5 billeder/videoklip til konkurrencen. Billedet behøver ikke været taget i år, og du kan sagtens indsende et billedet, der er taget for nogle år siden.

Send dit bidrag til dansk@biavl.dk og skriv ”Fotokonkurrence” i emnefeltet. Sidste frist for indsendelse til konkurrencen er fredag den 20. september.

 

Præmier:

1. Præmie: Bogen ”Die Wildbienen Deutschlands” af Paul Westrich. Over 820 sider fortælles alt om vilde bier og om de arter, der findes i Tyskland. Med mere end 1700 farvefotos er bogen et pragtværk.

2. Præmie: Bogen ”Plants for bees” af Kirk, W. D. og Howes, F. N. Denne bog fortæller om gode planter for bier, og planternes værdi er opgjort for korttungede og langtungede bier.

3. Præmie: Bogen ”Biavl – bier, blomster og honning” af Rolf Theuerkauf og Benny Gade. Bogen giver et indblik i biernes fantastiske samfund og forhåbentlig øger læserens nysgerrighed efter at stifte nærmere bekendtskab med bier og biavl.

 

Ved deltagelse i konkurrencen giver du automatisk tilladelse til, at Danmarks Biavlerforening må benytte fotos/videoklip i foreningens kommunikation (såvel trykt som elektronisk). Benytter vi dit billede/videoklip vil det altid fremgå, at du er fotografen.

 

Vinderen bliver offentliggjort i Tidsskrift for Biavl 10/2019.


Skrevet af: Rolf Tulstrup Theuerkauf