biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

BEE-YOUNG, MØDE FOR UNGE BIAVLERE

11. oktober 2019

Danmark har uden tvivl mange dygtige ”usynlige” unge biavlere, som Danmarks Biavlerforening gerne vil have frem i lyset. Unge som brænder for deres biavl, har brugt deres sparepenge på bier og udstyr, og som i det stille går og bliver dygtige biavlere. Nu er det tid til at komme frem i lyset.

Derfor afholder Danmarks Biavlerforening nu for første gang et møde for unge biavlere under 20 år. BEE-YOUNG, som mødet er blevet døbt, finder sted lørdag den 9. november kl. 10.00–15.00 hos Danmarks Biavlerforening i Sorø. Denne dag inviteres alle unge biavlere under 20 år til at mødes.

Dagen vil byde på aktiviteter, konkurrencer, erfaringsudveksling og selvfølgelig socialt samvær. Denne dag vil der også blive fortalt om muligheden for at deltage på International Meeting of Young Beekeepers, og der vil forhåbentlig blive mulighed for at møde nogle af de unge danske biavlere, der tidligere har deltaget i IMYB.

Tovholder på ungdomsmødet er Peter Sjøgren. Tilmelding til BEE-YOUNG senest tirsdag den 15. oktober på www.bishoppen.dk.

Program for dagen:

  • Ankomst og morgenbrød
  • Indledning
  • Gruppesnak om egen biavl
  • Pause
  • Konkurrencer
  • Frokost
  • Rundvisning hos Danmarks Biavlerforening
  • Opgaveløb
  • Information om International Meeting of Young Beekeepers
  • Ønsker til fremtidige arrangementer og evaluering

Skrevet af: Rune Havgaard Sørensen