Indsatsen for naturen i landbrugslandet er prioriteret meget lavt i regeringens landbrugsudspil. Det er svært at se hvordan regeringen vil nå målene i EU’s biodiversitetsstrategi, samt gøre en indsats for de arter der er knyttet til landbrugslandet.
Alle kan se, at markerne i landskabet er blevet kæmpestore. Der levnes ikke længere meget plads til læhegn og markskel, ligesom ukrudt og blomster er forsvundet.
Landbrugslandet udgør omtrent to tredjedele af det danske landskab, og hovedparten af de insekter, som er knyttet hertil, lever primært i tilknytning til stendiger, alléer, markveje, græsningsarealer og andre småbiotoper. I takt med disse levesteders forsvinden, forsvinder mange af insekternes redepladser og fødekilder. Blandt bierne er 44% af de vurderede arter kommet på rødlisten.
Det mærker biavlerne også, når de vurderer biernes trivsel eller rettere mistrivsel, der samtidig kan bruges som indikator for andre bestøvere og insekters forhold generelt i landbrugslandet.
»Regeringens udspil om, at tre procent af landbrugsarealet skal holdes dyrkningsfrit kan lyde af meget. Men det er svært at se, hvordan regeringen med dette vil nå målet i EU’s biodiversitetsstrategi, hvor der på mindst 10 % af landbrugsarealerne skal skabes plads til vilde dyr, planter, bestøvere og andet, der medvirker til naturlig skadedyrsregulering,« siger Arne T. Henriksen, formand for Danmarks Biavlerforening.
For honningbiernes vedkommende er det tidligere dokumenteret af Danmarks Biavlerforening, at der i landbrugslandet optræder perioder i løbet af sæsonen, hvor bierne ikke kan finde føde i form af nektar og pollen. Det er derfor helt essentielt, at fokus rettes på etablering af flere egnede levesteder i landbrugslandet. Disse vil kunne hjælpe enlige bier, humle- og honningbier med fødekilder og egnede redepladser.
Også levestederne og redemulighederne for humlebier og enlige bier er reduceret. Disse bier har ofte ringe flyveradius, og de kan ikke spredes til nye områder, hvilket skaber små isolerede populationer, der er meget sårbare over for negative påvirkninger, som pesticider og fødemangel.
»Det er også afgørende, at der sættes fokus på naturkvaliteten af de dyrkningsfri arealer. For bierne er det afgørende, at arealerne skaber et bedre fødegrundlag i form af mere blomstring gennem hele sæsonen, samt at der skabes en kombination af forskellige elementer, der understøtter biernes fulde livscyklus,« siger Arne T. Henriksen.
Denne indsats i agerlandet vil samtidig gavne en række af de arter af biller og natsommerfugle, som i større eller mindre grad er knyttet til agerlandet.
