Lad os slå fast med det samme: Honningbier er gode bestøvere, og mange arter af vilde bier (og andre insekter) er gode bestøvere. I mange tilfælde får man den bedste bestøvning, hvis honningbier og andre arter af bier er fælles om at klare bestøvningen. De forskellige arter opfører sig forskelligt i blomsten og på den måde kan de i fællesskab bestøve blomsten bedre.
Skabt til bestøvning
Bier er som skabte til at bestøve blomsterne, og de regnes for at være de vigtigste bestøvere af både dyrkede afgrøder og vilde planter. Der er flere grunde hertil. Bierne lever af blomsternes nektar og pollen, og de indsamler store mængder, især til deres yngel. De fleste bier er ret behårede, og hårene er ofte grenede, så blomsternes pollen let hænger fast i det. Når bierne bevæger sig rundt blandt blomsterne for at indsamle føde, berører de støvknapper og støvfang, og når noget af det pollen, som sidder fast i hårene overføres til blomsternes støvfang, bestøves blomsterne.
Nektar og pollen
Nektar er en vandig sukkeropløsning, som blomsterne producerer for at tiltrække bestøvere. For bestøverne er nektaren en energikilde, som blandt andet gør dem i stand til at flyve fra blomst til blomst. Pollen er plantens hanlige kønsceller, som skal flyttes fra støvdragere til støvfang for at kunne bestøve og senere befrugte planten. For bierne er pollen en kilde til essentielle næringsstoffer som aminosyrer,
fedtsyrer og vitaminer. Nektar- og pollenproduktionen er en naturlig proces, som påvirkes af mange faktorer, ligesom der er forskelle arterne imellem. Forskellige planter producerer ikke nødvendigvis nektar på samme tidspunkt. Når bier har samlet nektar fra en blomst, kan det være med til at stimulere planten til at danne mere nektar. Det er derfor forkert, når det nogle gange påstås at honningbier tømmer
blomsterne for nektar, som andre bier kunne have haft gavn af. Den samlede nektarproduktion for et areal kan øges af at bierne, også honningbierne, har besøgt det. Lige efter et besøg vil der naturligvis være mindre nektar, men det kan gendannes.
Produktion af nektar og pollen
Der er lavet beregninger, som forsøger at estimere forskellige planters produktion af nektar [1]. Beregningerne er foretaget på grundlag af sukkerkoncentrationen i nektaren, nektarmængde per blomst, antallet af blomster per arealenhed samt blomstringsperiodens længde. På den måde har det været muligt at beregne honningpotentialet per arealenhed.
I beregningerne har det også været muligt at beregne honningpotentialet selv for vilde planter, som forekommer spredt. Det skal bemærkes, at når der tales om honningpotentiale, så er det udtrykt som kilo honning per hektar. Dette kan omregnes til kilo nektar, hvis der tages højde for, at nektar er en vandig sukkeropløsning. Således går der 2-4 kilo nektar på et kilo honning.
Beregningerne viste, at træet navr vil kunne give op mod 800 kilo honning per ha, mens bl.a. slangehoved, honningurt, kulsukker, vedbend og lind kan give op mod 400 kilo. Raps, hvidkløver og hedelyng har et honningpotentiale på op til 200 kilo per ha.
Når det drejer sig om planters produktion af pollen, er der desværre ikke så stort kendskab til omfanget. I en undersøgelse fra Polen har man undersøgt hvor meget pollen forskellige vilde planter kan producere [2]. Denne mængde er så ganget op med de forskellige blomstrende planter hen over sæsonen i naturområder.
Beregningerne kommer frem til, at der på et godt år maksimalt kan produceres op til 600 kilo pollen per ha. De fleste af de undersøgte naturområder blev beregnet til at kunne give 300-350 kilo pollen per ha.
Hvor store mængder pollen der kan produceres i afgrøder er ikke så velbelyst, men for raps angiver ældre undersøgelser, at der kan produceres mellem 50 og 200 kilo pollen per ha.
Kilder:
[1] Kryger m.fl. 2011. Bier og blomster – honningbiens fødegrundlag i Danmark. DJF rapport Markbrug, nr. 150.
[2] Denisow, B. 2011. Pollen production of selected ruderal plant species in the Lublin area. University of Life Sciences in Lublin Press. 86 pp.
