I Danmark er der registreret knap 300 arter af bier, hvoraf honningbien kun er én art. De øvrige bier kan opdeles i sociale humlebier og enlige bier. Af disse er nogle meget sjældne og nogle er mere almindelige. Bierne er en mangfoldig gruppe, som dækker over ganske små arter (4 mm) og op til de store humlebidronninger. Nogle lever alene, mens andre har store kolonier. De forskellige biarter er desuden aktive på forskellige tidspunkter af året.
Antallet af registrerede arter stiger i øjeblikket, som følge af større interesse for bier. Men der er også arter, som fandtes tidligere, som nu er forsvundet, og nye kommer til. Vi ved alt for lidt om ændringer i deres forekomst da der gennem nogle år ikke er foretaget systematiske registreringer. Men individantallet er helt sikkert faldet drastisk.
De væsentligste årsager
Den uafhængige, internationale organisation IPBES lavede i 2016 en rapport [5] som konkluderede, at de væsentligste årsager til biernes tilbagegang på globalt plan var:
I Danmark betragtes de største problemer for vilde bier [6]:
Bierne har derfor brug for et varieret udbud af nektarog
pollengivende planter gennem hele sæsonen, fra
april til oktober. Hertil kommer redesteder, som er stabile/
uberørte områder. Det vil sige hegn, vejkanter, stier,
banearealer, stendiger, skovbryn, haver, ubebyggede
grunde, småbiotoper i tillæg til større sammenhængende
naturområder. Mange arter flyver kun få hundrede
meter og kan derfor ikke krydse store marker. Der er
brug for korridorer, så de kan sprede sig og bevæge sig
mellem naturområder.
Behovet for at beskytte biernes levesteder bliver desværre
overskygget af en debat om, hvorvidt biavlernes
honningbier høster pollen og nektar fra blomsterne så
effektivt, at de vilde bier bukker under i konkurrencen.
Spørgsmålet om hvor og hvornår der kan være konkurrence
og hvilken betydning det eventuelt har, er dog
meget komplekst, og konkurrencen som trusselsfaktor
bør samtidig sættes i forhold til andre, større trusler,
som presser alle insekter.