biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

BIPLANTEKALENDEREN

Ikke alle blomster giver lige stor værdi for bierne. Derfor finder du her forskellige anbefalinger. Alle bier har behov for nektar og pollen. Nektaren forsyner bierne med kulhydrater, som bruges til at dække biernes energibehov. Pollen dækker behovet for protein, fedt, vitaminer og mineralstoffer. Derfor er det generelt vigtigt at anvende planter der kan forsyne bierne med nektar og pollen.

Vi har gennem et par år arbejdet med biplanter via et projekt finansieret af Promilleafgiftsfonden. Som en del af projektet lancerede vi i 2021 en online biplantekalender (www.biplanter.dk) med nogle helt nye muligheder sammenlignet med den trykte biplantekalender. Udover oplysninger om de enkelte planter, er der bl.a. mulighed for at indrapportere, hvornår forskellige biplanter blomstrer, så vi kan få mere viden om blomstringsperiode og om forskelle i blomstringstider forskellige steder i Danmark. I 2020 udgav vi en pollenfarveguide med et farveskema, som indgår i online biplantekalenderen.
Nu er tiden inde til at udgive en opdateret trykt biplantekalender. Den nye biplantekalender indeholder en opdateret tabel over biplanter og deres pollen- og nektarværdi. Der er et afsnit om biblomster, og om hvordan man kan tilgodese forskellige slags bier gennem deres aktive sæson.

Læs Biplantekalenderen her

 


< TILBAGE