Solgården – Aktivitet og Beskæftigelse er et dagtilbud for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed.
I 2021 har vi fået bygget en ny sansehave, men et væld at blomster og egen bigård.
Som bruger på Solgården har du mulighed for at blive tilknyttet et værksted, ud fra de interesser du har. Formålet med de forløb, der tilbydes på Solgården, er, sammen med dig at skabe et udviklingsforløb, der bedst muligt opfylder dine mål, ønsker og interesser i dit liv. Et forløb på Solgården er altid tilpasset dine personlige ressourcer såvel som dine udfordringer. Alle tilbud på Solgården er kollektivt tilrettelagt.
Som bruger bliver du en del af fællesskabet i det valgte værksted, ligesom du har adgang til de aktiviteter og fællesskaber, der opstår på tværs af værkstederne. Det er for eksempel minigolf, hockey, mindfulness, yoga, disco-dans, spinning, svømning og selvfølgelig en bigård.
Brugerne på Solgården udgør en mangfoldig gruppe, som vi gerne vil matche. Af den grund er personalegruppen på Solgården tværfagligt sammensat af pædagoger og blandet faglært personale – unge, gamle, mænd og kvinder.