I min have på Omø får meget lov til at vokse vildt. Jeg slår uden om blomster i græsplænen og sår bivenlige blomster og krydderurter mellem roser mv. Jeg har desuden oprettet krat af grene og kviste og lader gamle træstammer mv. ligge til diverse insekter. Hækken klipper jeg først i august.
Billedet viser en staudesalvie, som jeg har rigtig mange af i min have. De er gode bitrækkere, ligesom den vilde merian og storkenæb, som også får lov at brede sig.