Naturkommunen blomstrer vildt udsår vilde blomster på 35 ha tidligere marker

I forbindelse med projektet “Naturkommunen blomstrer vildt” har Hjørring Kommune sået vilde blomster på 35 ha tidligere marker. Udover det har vi fået 300 borgere til at så vilde planter til bier og andre insekter.
De 35 ha fordeler sig på tre områder.
1. Hjørring Bjerge
Kommunalt ejet areal på 90 ha midt i Hjørring by. Rummer fine naturværdier bl.a. en fredet lyngbakke. Indtil nu er et areal på 22 ha blevet dyrket intensivt. Forpagtningen blev opsagt ved udgangen af 2018, og I 2019 blev der lavet assisteret spredning af vilde planter fra de omkringliggende overdrev. Den 28. blev skolerne i Hjørring inviteret til “store frøspredningsdag”, hvor de samlede frø i naturområderne og spredte dem ud på de tidligere marker.
Metode: Metode: Udpining ved høslæt, pløjning/fræsning og spredning af frø, græstørv og hø med frø.
Fokusart: Okkergul pletvinge
2. Slettingen
Areal på 3,2 ha i midten af Skallerup indlandsklitter. Kommunen ejer arealet, og der ligger naturskole og refugium lige nord for. Arealet har været dyrket intensivt indtil 2012. De sidste år med græs og gylle. Forpagtningen er nu opsagt og vi har arealet til rådighed. Der blev pløjet og spredt frø fra de omkringliggende naturarealer i 2019.
Metode: Spredning af frisk hø fra omkringliggende indlandsklitter
Fokusart: Kommabredpande
3. Mark ved Rubjerg Knude
Areal på 10,1 ha. Kommunalt ejet. Natur med høj værdi hele vejen rundt om. Kalkrigt sand drysser ned fra knuden. Arealet har været dyrket med korn indtil nu. Forpagtningen opsiges og arealet høstes for sidste gang i august. Herefter dybdepløjes arealet, så sandet under muldjorden kommer til at ligge øverst. Der transplanteres græstørv fra de omkringliggende naturarealer. Fokus på bugtet kløver til engblåfugl samt div. nektarplanter.
Metode: Dybdepløjning, transplantering af græstørv og assisteret spredning af frø fra omkringliggende natur
Fokusarter: Engblåfugl og bugtet kløver


< TILBAGE


Oprettet som bivenlig med følgende initiativer

Så og plant bivenligt

  • Der er etableret mindst 1 hektar bivenlige planter

Klip bivenligt

  • Plejen af vejrabatter tilrettelægges
  • så blomsterrigdommen øges

Skab bivenlig plads

  • På kommunens arealer anvendes ikke pesticider
  • Der samarbejdes med lokal biavlerforening
  • Gamle træer og stubbe
  • som får lov til at stå med gode redemuligheder