En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det er kun én art bi, som biavleren bruger som husdyr i bistaderne. Det er honningbien.
Honningbien har fået sit navn, fordi den kan lave honning ud af nektar. Nektar er den saft, som blomsterne laver for at få bierne til at besøge sig (se mere om, hvordan nektar bliver til honning her). Når bien henter nektar i en blomst, sørger den samtidig for, at blomsten bliver bestøvet. Når en blomst på et æbletræ er blevet bestøvet, kan træet lave et æble ud af blomsten. På den måde sørger bien for, at du både kan få honning og æbler.
Bien besøger mange forskellige blomster, og derfor kan du blandt andet spise jordbær og kirsebær.
Faktisk er biernes bestøvning af blomster så vigtig, at hvis bierne ikke var her, så ville der være en tredjedel mindre mad i verden. Når du skal have aftensmad, så prøv at del maden op i tre lige store dele. Forestil dig så, at den ene af de tre dele forsvinder. Så er der kun to dele tilbage, og vi må håbe, at du kan blive mæt af det – så vigtige er bierne.
En honningbi kan ikke leve alene i særlig lang tid. Den kan ikke undvære de andre bier i bifamilien, og man siger derfor, at den er et socialt insekt.
I en bifamilie er der mange tusinde bier. Der er flest om sommeren, hvor bierne har mest travlt. En bifamilie har mange forskellige opgaver, og derfor skal der være mange bier til at klare opgaverne.
Der er tre typer af bier i en bifamilie, nemlig arbejderbier, droner og én dronning.
De tre typer bier i bifamilien: Dronningen er størst og har en lang bagkrop. De mindste er arbejderbierne. Dronen kan du kende på de meget store øjne. Foto: Eigil Holm.
Arbejderbierne er dem, der er flest af. Om sommeren er der op mod 60.000 arbejderbier i en bifamilie. Det er arbejderbierne, som laver det meste arbejde. Vidste du, at alle arbejderbier er hunner? Men selv om de er hunner, så kan de ikke lave nye bier. Det er kun dronningen, der kan det.
Arbejderbiens liv begynder ud fra et æg, som dronningen har lagt i en af de mange celler på vokstavlen. Ud af ægget kommer der en lille larve, som de voksne arbejderbier giver mad og passer. Når bien har været larve i ni dage, bliver den til en puppe. Og nu begynder et flot tryllenummer. Fra at have været en tyk, hvid larve forvandler den sig i løbet af tiden som puppe til at blive en flot arbejderbi. Når den nye bi kommer ud til alle de andre bier, er den gammel nok til at begynde at arbejde.
Arbejderbierne skal for eksempel besøge blomster, hvor de henter mad til hele bifamilien. De skal også sørge for, at der er dejligt varmt og rent i bistadet. De skal passe på de små nye bier og sørge for, at de ikke er sultne. De skal også lave voks og bygge vokstavler. Faktisk har bierne rigtig travl, og det er ikke for sjov, at man om en flittig dreng eller pige siger, at han eller hun er flittig som en bi. Da arbejderbien arbejder så hårdt, bliver den kun omkring seks uger gammel. På tegningen kan du se de forskellige opgaver, som en arbejderbi har gennem sit liv.
Arbejderbiernes forskellige arbejdsopgaver. Tegning: Eva Wulff
Vidste du for øvrigt, at det kun er arbejderbien, som kan stikke? Dronningen og dronerne kan ikke stikke. Det er smart, at arbejderbierne kan stikke, for så kan den forsvare bifamilien, hvis der er nogen, som vil stjæle honning eller ødelægge deres hjem. Den stikker for at forsvare sig selv og de andre bier. Derfor behøver du ikke at blive bange for en bi, som flyver rundt og besøger blomster – den har slet ikke tid til at stikke. Normalt vil bien kun forsvare sig, hvis du forstyrrer den eller slår ud efter den.
Arbejderbi, som har været ude for at samle pollen i en blomst. Bien samler og transporterer pollen i en klump på bagbenene. Foto: Jan Sæther.
I en bifamilie er der kun én dronning. Dronningen er en hun, og hun er den eneste i bifamilien, som kan lægge æg og lave nye bier. Det er hun til gengæld også rigtig god til. Faktisk kan hun lægge op til 2000 æg på et døgn. Dronningen har så travlt med at lægge æg, at hun ikke har tid til andet. Arbejderbierne må derfor give hende mad, da hun ellers ikke får noget at spise.
Selvom dronningen har travlt med at lægge æg, så er det ikke lige så hårdt og farligt, som det arbejderbierne laver. Derfor kan dronningen også leve meget længere end arbejderbierne. En dronning kan blive omkring fem år gammel, men bliver som regel udskiftet af biavleren inden da for at sørge for, at hun stadig yder sit bedste.
Dronning omgivet af arbejderbier, som sørger for, at hun har det godt. Dronningen har en blå plet på ryggen. Den har biavleren malet på hende – så er det nemmere at finde hende. Samtidig fortæller det biavleren, hvor gammel dronningen er. Foto: Benny Gade
Om sommeren er der også droner i en bifamilie. En drone er en hanbi, og ligesom dronningen kan den heller ikke stikke. I en bifamilie kan der være mellem 500 og 1000 droner. Dronernes eneste opgave er at flyve ud og parre sig med unge dronninger fra andre bifamilier. Når dronen har parret sig med en dronning, dør den.
Når sommeren er ved at være slut, er der ikke længere brug for dronerne. Arbejderbierne vil derfor enten jage dronerne bort fra bifamilien eller ligefrem stikke dem ihjel. Det kalder biavlerne for droneslaget.
En drone er ved at lande ved indgangen til bistadet. Bemærk dronens store øjne. Under dronen ses en arbejderbi, som også er på vej hjem til bistadet. Foto: Dusko Bojic
Hvis du vil vide mere om, hvordan bifamilien er bygget op, kan du her finde et faktaark om emnet.
