Træer konkurrerer, dyr konkurrerer, bakterier gør – ja, alle levende væsner konkurrerer. Konkurrence er en del af naturens dynamik. Men negative virkninger gennem konkurrence kan kun forekomme, hvis der er nicheoverlap mellem to arter. Derfor er svaret på spørgsmålet ”Er der konkurrence mellem bier?”: Ja, konkurrence kan forekomme mellem forskellige arter af bier. Men i samme åndedrag bør der stilles det
opfølgende spørgsmål: Er det et problem?
Konkurrence kan opstå mellem to grupper som deler en fælles begrænset ressource. Bier er alle afhængige af pollen og nektar, men de adskiller sig i nogen grad fra hinanden i hvilke blomster de foretrækker, og hvordan de søger føde. Derfor er graden af nicheoverlap også meget varierende. Nogle af de faktorer der spiller ind i forhold til nicheoverlap er:
• Honningbier er generalister, dvs. at de opsøger en bred vifte af planter. Blandt de øvrige bier findes der både generalister, men også specialister, som er helt tæt knyttede til nogle få bestemte blomster.
• Der findes langtungede og korttungede bier, hvor der er væsentlig lavere risiko for konkurrence mellem honningbier og langtungede humlebier, fordi sidstnævnte opsøger blomster som honningbier ikke kan udnytte.
• Honningbier trækker hovedsageligt på masseblomstrende planter (frugttræer, raps, hvidtjørn, lyng) og i deres blomstringstid søger honningbierne næsten udelukkende mod disse fødeplanter.
Derfor er der også mindre risiko for konkurrence, specielt for de arter af bier som søger føde samtidig med de masseblomstrende planter,
men på andre plantearter. Honningbiens store, overvintrende kolonier gør, at arten er afhængig af og tilpasset til at finde og indsamle føde fra store forekomster af blomster i landskabet. De flyver gerne langt for at indsamle pollen og nektar fra afgrøder såsom raps og kløver, eller vilde planter med massiv blomstring (mælkebøtter, lindetræer og lyng). Her er der oftest rigeligt føde til både honningbierne og andre arter af bier, som også henter føde i de samme planter.
Samtidig betyder honningbiens evne til at samle forråd, at den bedre kan klare sig gennem perioder med kun lidt føde. Honning fungerer som et fødelager, både til vinter, men også til perioder med kun lidt føde. Nye undersøgelser har vist, at honningbier er meget mindre aktive, når der ikke er føde at hente. Mindre bestande af blomster, f.eks. i grøftekanter og levende hegn, er som regel ikke attraktive for honningbier, men for mange andre arter af bier yder sådanne blomster tilstrækkeligt med pollen og nektar. Man skal huske, at mange af de enlige bier kun flyver få hundrede meter, hvorimod honningbier kan flyve flere kilometer for at finde en god fødekilde. Mange af de enlige biarter er kun aktive i løbet af foråret, hvor deres foretrukne fødeplante (f.eks. pil) blomstrer. Efter afblomstring overlever de i dvale indtil næste forår.
Disse faktorer bliver ofte overset i undersøgelser for konkurrence. Her er det normalt at lægge observationer af alle øvrige bier sammen, uden at skelne mellem om de har nicheoverlap med honningbierne eller ej. Optimalt burde man opdele observationerne i arter med og uden nicheoverlap. Er der en sammenhæng mellem tætheden af honningbier og forekomsten af bier med nicheoverlap, kunne det muligvis
være tegn på konkurrence. Ser man derimod en sammenhæng såvel for de med og de uden nicheoverlap, tyder det på at andre ting spiller ind – måske noget, man slet ikke måler på.
Fokusér på fødeoverlap og rødlistestaus
En analyse af potentielle problemer med konkurrence mellem honningbierne og vilde bier i Danmark, konkluderer, at det er vigtigt at tage hensyn til såvel graden af overlap i fødepræferencer, såvel som i de vilde biers status som truede [1]. Er arterne ikke truet tyder det på at arterne trives fint sammen. Selvom to arter kan samle føde på de samme blomster, betyder det ikke nødvendigvis at de påvirker hinanden
negativt.
I analysen fandt man frem til blot seks arter af vilde bier hvor der er mere end 70 procent fødeoverlap med honningbier og som samtidig har en problematisk rødlistestatus. Det er altså specielt sådanne arter, der bør være fokus på i konkurrenceundersøgelser.
Honningbier på hedearealer
En nyere dansk undersøgelse [2] har kigget på betydningen af, at honningbier i sensommeren søger føde på naturarealer, hvor der lever vilde bier. På otte jyske lyngheder blev der i sensommeren udsat forskellige mængder bistader. Lynghederne huser en høj diversitet af vilde bier, men når lyngen blomstrer, er der ikke så mange vilde bier der er på vingerne. De fleste er gået til overvintring, og kun ganske få Arter af vilde bier trækker på lyngen. Undersøgelsen kunne derfor ikke påvise en væsentlig negativ indflydelse på den vilde bi-fauna, når der blev sat bistader på arealerne.
Tørre lysåbne arealer (græsland og heder) er blandt de vigtigste levesteder for de vilde bier, som har hver deres præferencer til blomster og redepladser samt flyvetid. For de vilde bier er højsæsonen fra maj til og med juli, mens der i august kun er få aktive arter fremme. De specialiserede og sårbare arter er gået til overvintring når lyngen blomstrer, mens det kun er nogle få generalister som er tilbage til at udnytte
sensommerens masseblomstring på hederne.
Honningbier er fåtallige på hederne i størsteparten af sæsonen, og det er først i august, når bistader flyttes på lyngen, at antallet af honningbier stiger.
Undersøgelsen kunne kun vise en lille negativ effekt på to arter af vilde bier, der er pollenspecialister, men begge arter er almindelige og ikke truet. De to arter blev fundet på samtlige otte hedearealer, hvoraf der på nogle af disse i årtier har været høje tætheder af bistader. Ud fra undersøgelsen vurderes det derfor, at honningbierne ikke udgør en betydelig trussel for hedens vilde bier under lyngens blomstring.
Kilder:
[1] Rasmussen m.fl. 2021. Evaluation of competition for forage plants between honey bees and wild bees in Denmark. PLOS ONE 16(4): e0250056
[2] Hjalte Ro-Poulsen 2023. Wild bees and honey bees in semi-natural habitats of Denmark: Effects of beekeeping and management in grasslands and heathlands. Ph.D. thesis, Københavns Universitet.
