Både i oldtiden og vikingetiden er der i Danmark blevet høstet og anvendt honning og bivoks i stor stil. Selvom der blev anvendt honning og voks, så er disse produkter sandsynligvis indsamlet fra vildtlevende honningbier i naturen. Men fra begyndelsen af 1200-tallet er der skriftlige kilder, som vidner om biavl her i landet.
Biavlen i dagens Danmark
Biavlen i dagens Danmark er kendetegnet ved at 95 procent af biavlerne er fritidsbiavlere med gennemsnitligt syv bifamilier hver [1]. Mange af disse fritidsbiavlere har 2-4 bifamilier stående på deres egen grund. Biavlere med mere end ti bifamilier vil typisk have dem fordelt på flere bigårde. I det hele taget er det sjældent at man har mere end 10-15 bifamilier stående i den samme bigård.
De fleste af de undersøgelser der er lavet af konkurrenceeffekter, har set på situationer enten meget tæt på bigårde eller ved bigårde med mange bifamilier (over 30). Det er en situation vi sjældent ser i Danmark.
Antallet af bifamilier
På verdensplan opleves en stigning i antallet af bifamilier, men stigningen er ikke tilstrækkelig til at kunne følge med stigningen i bestøvningskrævende afgrøder [2].
Denne stigende tendens i antal bifamilier ses dog ikke i Danmark. I de senere år har der været en stigning i antallet af biavlere, men langt den overvejende del af de nye biavlere har kun et par enkelte bifamilier hjemme i haven. Samtidig er der en nedgang i antallet af biavlere med mange bifamilier.
En stor del af det danske landskab er kulturlandskab og honningbierne er en del af den danske kultur. Gennem middelalderen og op i 1800-tallet var der mange honningbifamilier i Danmark. Stort set hver gård havde bikuber og der var vildtlevende honningbifamilier i skovene.
Under og efter 2. verdenskrig var der mere end 250.000 bifamilier i Danmark. Siden er bestanden til stadighed faldet og tæller i dag ca. 120.000 bifamilier, hvilket giver en tæthed på 2,78 bifamilier per kvadratkilometer.
Interesse for naturen
Størstedelen af biavlerne har valgt det som en hobby, fordi de er fascinerede af honningbierne, bi-samfundet, samspillet mellem bier og blomster og naturen i det hele taget.
Biavlerne og deres organisationer er meget aktive i at forbedre forholdene for alle bestøvere. De sår og planter bivenlige planter hvor det er muligt og arbejder for bivenlige tiltag på alle niveauer. Samtidig gøres der en stor indsats for at formidle viden om biernes kår og om hvordan vi alle kan hjælpe med at skabe bedre livsbetingelser for bierne. Biavlere er derfor en væsentlig spiller i at skabe bedre betingelser for bierne generelt.
Der er blandt biavlerne og deres foreninger en stor tradition for at yde en ihærdig indsats for at skabe bedre forhold for bestøverne, så de har mulighed for at finde føde og redesteder i hele sæsonen.
Samarbejde er vejen frem
Debatten om honningbier kontra andre bier foregår i høj grad på internettet og de sociale medier. Tonen kan til tider blive barsk og personlig. Ikke alle er interesserede i at deltage i denne form for debat. Derfor kan det ende med at det er de mest højtråbende, som får
opmærksomheden. Der er brug for en seriøs diskussion på et sagligt grundlag.
I diskussionen fremføres det ofte, at man ud fra et forsigtighedsprincip bør udelukke opstilling af honningbier i naturområder, for at beskytte de vilde bier i forhold til en mulig trussel. Ingen biavlere er interesserede i at opstille honningbier, hvis der er fagligt belæg for, at det har en negativ virkning på truede arter af vilde bier.
Bør gå begge veje
Honningbierne er uden sammenligning den vigtigste enkeltart af bestøver i såvel dyrkede områder som i naturområder, hvis man ser på mængden af planter der bliver bestøvet af insekter [3]. Der findes plantearter som er mere afhængige af andre arter af bier. Det er også vist at bestøvningen nogle gange forbedres, hvis der er flere forskellige bestøvere om at klare opgaven. Derfor er det uden tvivl vigtigt at forbedre forholdene for såvel honningbier som øvrige bier. Men hvis man ser på den samlede mængde af bestøvning, så er honningbien den
vigtigste enkeltstående art af bestøvere. Honningbien er også en oprindelig del af de danske økosystemer. Det er derfor bekymrende, hvilken betydning det vil have for det samlede økosystem, hvis honningbierne fjernes.
Honningbien udfylder stadig samme økologiske niche som da den var vildtlevende. Den er et knudepunkt i et naturligt og dynamisk fødenetværk. Derfor: Vælger man at handle ud fra et forsigtighedsprincip, så må det gælde begge veje.
Sammen om at forbedre forholdene Danmarks Biavlerforening vil gerne opfordre alle kræfter, som er interesserede i bestøverne og naturen i det hele taget, til at arbejde sammen om at forbedre forholdene for alle bestøvere. Sammen kan vi skabe et bedre fødegrundlag og forbedre levevilkårene for alle bestøvere, så vi får en rigere og mere mangfoldig natur, hvor der er meget lille risiko for at der opstår negative
effekter af konkurrence.
Kilder:
[1] Biavlen i Danmark. Temahæfte 2022. Danmarks Biavlerforening
[2] Guidotti A & Bicksler AJ, FAO (2020). Numbers of beehives, hectares cultivated for 30 different crops dependent on pollinators, and tons of food produced from 2000 to 2018. Apimonida 2020. Beekeeping and the Sustainable Development goals.
[3] Hung m.fl. 2018. The worldwide importance of honey bees as pollinators in natural habitats. Proc R Soc B 285: 20172140
