Der er regler i lovgivningen, der sikrer en god kvalitet i honning, uanset om honningen er dansk eller udenlandsk. For at fremme en endnu højere kvalitet, end lovgivningen kræver, har Danmarks Biavlerforening introduceret et kvalitetsmærke, som sætter højere krav til honningen. Danske biavlere må kun bruge dette mærke, hvis deres honning er blevet analyseret hos Danmarks Biavlerforening, og hvis analyserne overholder de højere krav.
For at få lov til at bruge Danmarks Biavlerforenings kvalitetsmærke, skal honningen overholde følgende kriterier:
I første omgang kan kvalitetsmærket ikke erhverves for lynghonning, da vi mangler tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne sætte de rigtige grænseværdier for et kvalitetsmærke til lynghonning.
HVORFOR KVALITETSMÆRKE?
Al honning skal overholde honningbekendtgørelsen, dvs. at dansk honning skal overholde de samme krav som importeret honning. Omvendt har vi danske biavlere altid ment, at vores honning er af en bedre kvalitet, selvom de officielle kvalitetsnormer er de samme. Kravene i honningbekendtgørelsen er ikke stramme! Hvorfor ikke stille større krav til os selv, når størstedelen af os allerede overholder dem og dermed have noget, der kan bruges i markedsføringen?
I udlandet (specielt i Østrig og Tyskland) har biavlerforeningerne sat deres egne kvalitetskrav og på den måde sat barren meget højere, end hvad honningbekendtgørelsen foreskriver. Derfor får du nu mulighed for at tilføje et kvalitetsmærke på din honning, hvor kvalitetskravene til honningen er hævet.
SÅDAN GØR DU
For at kunne bruge det nye mærke skal din honning testes i Danmarks Biavlerforenings laboratorium for at sikre, at den overholder de skærpede kvalitetskrav.
Se mere om de forskellige analysepakker og tilmelding her.