6760 Ribe
Foreningens dåbsattest er 29. september 1878!
Oplysningerne om foreningen kan man finde i bogen “Ribe og Omegns Biavlerforenings historie”. Bogen er skrevet af lærer på Ribe Statsseminarium, Søren Brandrup, der har indsamlet materialet til bogen, som han udgav i 2005 på forlaget Uhrskov.
Foreningen, der i dag har ca. 90 medlemmer, holder til i skolebigården på Toldgårdsvej i Jernvedlund.
Foreningen havde gennem en årrække placeret skolebigården forskellige steder bl.a. ved Riberkjærgård Landbrugsskole. I 2001 fik foreningen mulighed for at købe et lokalt nedlagt rensningsanlæg med ca. 4000 kvm. grund og 15 kvm. murstenshus med indlagt varme, el og vand!
Med en mindre tilbygning til huset har foreningen nu fået et fast tilholdssted med mulighed for både opbevaring af foreningens materiel og afholdelse af klubaktiviteter.
Foreningen afholder hvert andet år begynderkursus. Der har været en jævn tilgang af nye biavlere de senere år, som har haft behov for den støtte som disse kurser giver, ligesom der også har været afholdt kursus i dronningavl.
Sammen med Varde BF afholdes der hver vinter foredrag ved de såkaldte Ålbæk-møder, hvor forskellige emner behandles.
Foreningen udgiver hver anden måned et lille blad Bisætninger, der har givet navn til denne hjemmeside. Bladet indeholder referater fra bestyrelsesmøder, debat, o.m.a.
Formand: Christine Beksgaard
Telefon: 22825094
Email: beksgaardchristine@gmail.com
Web: http://www.bisaetninger.dk