Engbrandbæger spreder sig voldsomt i nogle områder og det vækker bekymring, da planten indeholder giftige stoffer (de såkaldte pyrrolizidin alkaloider, PA), som kan havne i honningen. Men honning udgør ikke en trussel for sundheden, og der er ikke fastsat grænseværdier for, hvor meget PA der må være i honning. Selvom honning måtte indeholde PA, så vurderes det, at honning spiller en stærkt underordnet rolle i forhold til det samlede indtag af PA for både børn og voksne.
Engbrandbæger er ikke en invasiv art
Brandbæger-slægten, Senecio, hører til kurvblomstfamilien. I Danmark findes syv arter, som alle er urter med gule blomsterkurve.
Engbrandbæger, Senecio jacobaea, er hjemmehørende i Danmark. Den er flerårig og har en højde på mellem 40 og 100 cm. Stænglen er rødbrun, foroven grenet. Blomstringen sker først i plantens andet år og foregår i perioden juli-september.
Engbrandbæger vokser på åben, tør sand- eller muldjord på skrænter, overdrev, vejkanter og andre ekstensivt udnyttede jorder, bl.a. brakarealer. De senere års perioder med tørke menes at have været gunstig for plantens udbredelse.
En af de vigtigste metoder til at bekæmpe engbrandbæger er ved at fjerne blomsterstanden, inden den begynder at producere frø.
Engbrandbæger i blomst. Foto Asger Søgaard Jørgensen.
Derfor er planten giftig
Pyrrolizidin alkaloider (PA) er en gruppe af sekundære plantestoffer, som primært har til formål at beskytte planten mod angreb fra skadedyr. Der er fundet mere end 600 forskellige PAer, og de findes i et stort antal plantearter. Således er PA med sikkerhed påvist i mindst 350 plantearter. Flere af disse plantearter besøges af bier, bl.a. engbrandbæger, slangehoved, hjortetrøst, hjulkrone og kulsukker.
En planteart kan producere flere forskellige PAer og i forskellige koncentrationer. Planters produktion af PA afhænger bl.a. af jordbundsforhold og klimatiske forhold. Således fremmes produktionen af varme og tørke.
Der er forskel i giftigheden af de mange forskellige PAer, og det er ikke alle som er giftige. I større mængder kan de forårsage alvorlige leverskader, og blandt hesteejere er engbrandbæger frygtet, da heste i værste fald kan dø af at indtage planten.
Forsvindende lille risiko ved honning
Det tyske institut for risikovurdering (BfR) fremhæver te (både sort, grøn, urtete og rooibos) og plantebaseret kosttilskud som værende de dominerende kilder til indtag af PA. Men også tørrede krydderurter, krydderier, honning og pollen kan indeholde PAer.
BfR anbefaler, at indtaget af PA generelt bør holdes så lavt som muligt. Samtidig vurderer de, at risikoen for akut forgiftning med PA fra honning er forsvindende lille. Det er derfor vurderet, at det ikke er nødvendigt at fastsætte grænseværdier for PA i honning.
En undersøgelse har vist, at der over tid sker en nedbrydning af nogle PAer, hvilket betyder, at det samlede indhold af PA mindskes i takt med at honningen modner.
Danmarks Biavlerforening har i 2016 og 2017 fået testet i alt 44 honninger for indhold af PA. I de fleste tilfælde var honningen indsamlet fra områder med stor forekomst af engbrandbæger. I 20 ud af de 44 honninger kunne der spores et indhold af PA, og i langt hovedparten af disse var indholdet meget lavt. I ingen af honningerne blev der fundet et problematisk indhold af PA.
Sammenfatning
Pyrrolizidin alkaloider findes i en lang række planter, bl.a. flere biplanter. I den forbindelse er det særligt engbrandbæger, som pga. sin kraftigt stigende udbredelse, der kan være en kilde til PA i honning. Engbrandbæger er ikke en specielt god trækplante, og bierne foretrækker andre trækkilder, hvis sådanne er til stede.
Der eksisterer ingen grænseværdier for indholdet af PA i honning, og en betydelig andel af PAerne i honning nedbrydes indenfor kort tid. En akut forgiftning som følge af indtagelse af honning med et højt PA-indhold anses ikke for realistisk.
