DEN NATURLIGE SVÆRM

Observationsstade med den naturlige sværm

BISVAERM2

Under et besøg i Kiev i Ukraine besøgte jeg biavlsinstituttet i byen. Der er stort biavlsmuseum, som bestemt er et besøg værd. Uden for museet er der bygget en “glaskasse” omkring en “naturlig” bisværm. Sværmen har overlevet på stedet nu i 4 år og ser ud til at trives fint.

BISVAERM3

Om sommeren er den ene side taget ud af kassen, mens åbningen indskrænkes om vinteren, der kan være meget hård i Ukraine. Desværre var der ikke tid til at få oplysninger om pasning, varroabekæmpelse og andre detaljer.

BISVAERM4

Ideen er hermed givet videre til skolebigårde i Danmark til afprøvning næste sommer.

 

Museet indeholder blandt meget andet et afsnit om Prokopovits, som opfandt den bevægelige tavlebygning med rammer i 1809 eller 1814.

BISVAERM5

Han brugte også “dronninggitter” i sit stade.

BISVAERM6

 

Asger Søgaard Jørgensen