Der er stadig mange sygdomme og skadegørere, som vi endnu ikke har i Danmark, og som vi heller ikke ønsker at få til landet! Ude i den store verden er der talrige eksempler på at det er gået helt galt på grund af, at de importerede bier har haft sygdomme, skadegørere eller egenskaber, som man ikke kendte. Der er endvidere kendte sygdomme, skadegørere og egenskaber, som vi ikke ønsker at få til Danmark. Der er derfor god grund til at advare mod ukritisk import (indslæbning).
Selv om der er importregler, så dækker de kun kendte risici, men der er ingen regler, som beskytter mod de ukendte risici.
DER ER NOK PROBLEMER
Varroamider. Dem har vi nok af, men vi klarer os med vores forskellige metoder til at bekæmpe miderne. Den største umiddelbare risiko ved import af nye mider, er risikoen for at få indført mider, som er resistente overfor pesticider såsom fluvalinat eller flumethrin – de findes udbredt i Europa.
Der er stor forskel på varroamider forskellige steder. Vi har den ret aggressive Varroa destructor i Danmark, men der kan måske være mider derude, som er langt mere aggressive. At det kan være tilfældet har man set med Trakémider i USA. Der har man haft trakémider i mange år, uden at det har givet væsentlige problemer. Men af en eller anden årsag, fik man gennem nogle år meget store problemer med tab af bifamilier som følge af trakémider. Årsagen kender man ikke helt.
Nogle danske biavlere importerede i 1992 bier fra USA med trakémider. Miderne har forvoldt tab hos en biavler i Nordjylland og hos flere biavlere på Læsø. Heldigvis er trakémider følsomme over for myresyre. Det kan være årsagen til at vi ikke oplever de helt store problemer i resten af landet. Med indslæbning af varroamider til Læsø, så er biavlerne der også nødt til at bekæmpe med myresyre, så de vil også få ram på trakémiderne. Men livet som biavler er ikke blevet lettere.
En tredje mide er Tropilaelaps miden, som heldigvis ikke kan klare sig i bifamilier uden yngel. Den skønnes således ikke at blive noget problem i Danmark. Men skulle den blive indført, kan den måske klare sig en periode, og eventuelt overføre nye virussygdomme.
Den lille stadebille har været kendt i Afrika i mange år og den er udbredt i afrikanske bifamilier. Dog volder den kun sjældent problemer – de afrikanske bier kan leve med den.
Efter at den lille stadebille er kommet til USA har den forvoldt voldsomme tab af bifamilier. I Australien er billen også fundet. De seneste oplysninger tyder på, at tabene af bifamilier som følge af stadebillen er stigende.
Ondartet bipest er udbredt over hele verden, men nye tyske og svenske undersøgelser viser, at der er stor forskel på bipestlinierne. Der er linier, som er meget virulente og linier som er mindre virulente. Vi ved endnu ikke hvilke linier vi har i Danmark, men der er ingen grund til at risikere indslæbning af nye linier, som måske er værre end dem vi har.
Heldigvis bruger vi ikke antibiotika til forebyggelse og bekæmpelse. Gjorde vi det, skulle vi også være påpasselige med at indslæbe linier, som er resistente overfor antibiotika.
Virussygdomme. Bierne kan som hæftet viser angribes af mange forskellige virussygdomme. Vi kender nok ikke dem alle endnu. Et eksempel på en “ny virus” er Kashmir Bi Virus. Den er tilsyneladende også spredt inden for de seneste år, og findes nu udbredt i Tyskland. Dette virus er meget virulent, og den bedste måde at inficere bierne på, er via varroamidens parasittering. Løsningen er, som ved mange andre virussygdomme, at man skal bekæmpe varroamiderne.
Det skulle undre os om ikke vi har såvel Nosema ceranae som Kashmir Bi virus i Danmark. Skulle vi være så heldige, at disse ikke findes i landet, så er der ingen grund til at importere dem.
Uønskede biracer. Dræberbier i Sydamerika, Kap–bier der er spredt til områder uden for Kap-provinsen i Sydafrika, er eksempler på hvor galt det kan gå, når man indfører “fremmede biracer” til et nyt område. Selv om man mener, at indførslen er sikker, så har det i begge tilfældene vist sig at have noget nær katastrofale følger.
Vi har også i Norden biavlere, som importerer bier fra Afrika og Sibirien. Nogle endog uden blot elementære sikkerhedsforanstaltninger. Det er heldigvis gået godt indtil videre. Men lad være med at prøve – det er risikabelt!
