Medlemmer biavl.dk blivbiavler.dk Vi elsker honning

TEST AF BRUGSDRONNINGER 2016

BRUGSDRONNINGER

Test af brugsdronninger er et tilbud til danske dronningeavlere om at få testet de dronninger, som de udbyder til salg. Testen sker hos Danmarks Biavlerforenings testpanel, som består af 10 dygtige biavlere, der i løbet af sæsonen udtager prøver og tester biernes brugsegenskaber. Prisen for at deltage er 600 kr. Dronningeavleren skal indsende 10 testdronninger på et aftalt tidspunkt (se nedenfor).

Sygdomstolerance projektet er et projekt, hvor danske dronningeavlere tester deres potentielle avlsdronninger/linjer for evnen til at udrense død yngel. Dette projekt koordineres således, at de deltagende dronningeavlere udfører test på samme tidspunkt hvert år. En konsulent fra Danmarks Biavlerforening kommer og bedømmer udrensningen sammen med dronningeavleren, således at der sker en ensartet bedømmelse. Denne test laves for at højne danske honningbiers evne til at modstå sygdomme.
I maj nummeret af Tidsskrift for Biavl i forsøgsrapporten offentliggøres hvert år resultaterne af undersøgelsen.

TEST AF BRUGSDRONNINGER
Dronninger til ”Test af brugsdronninger” indsendes til DBF’s kontor i Sorø mandag den 11. juli, og modtages af testbigårdsværterne onsdag den 13. juli. Senest den 25. juli melder testbigårdsværterne tilbage om eventuelle dronninger der er gået til ved tilsætningen.

UDRENSNINGSTEST FOR SYGDOMSTOLERANCEPROJEKTET
Udrensningstesten udføres i uge 21. Udgangspunktet er at den frysedræbte yngel indsættes i testfamilierne mandag den 23. maj. Og at DBF kommer og laver kontrol af udrensningen onsdag den 25. maj. Men ved mange tilmeldte deltagere kan testen forskubbes med en dag. Vi aftaler nærmere, når vi har fået alle tilmeldinger ind.