Medlemmer biavl.dk blivbiavler.dk Vi elsker honning

REGLER FOR FLYTNING AF BIER

Bier må ikke flyttes til anden ejendom eller ud over 1 km fra stadets hidtidige placering, uden at der forud for flytningen er foretaget et syn af bifamilien af en uddannet og registreret kyndig biavler. Bifamilien skal ligeledes synes, hvis den sælges eller på anden måde overdrages til anden person, også selvom stadets placering er uændret.

Den kyndige biavler udsteder en sundhedsattest, hvis der i bigården ikke er synlige tegn på anmeldepligtige sygdomme eller skadegørere. Sundhedsattesten gælder i 14 dage fra synet af bifamilien. Oversigt over kyndige biavlere hos Danmarks Biavlerforening kan findes her. Bestilling af syn foretages på det Centrale Bigårdsregister (CBR).

Der gælder særlige begrænsninger for flytning af bier og brugt materiel til Læsø, Anholt og godkendte parringsområder.

Yderligere lovgivning om flytning af bier kan findes her.