Medlemmer biavl.dk blivbiavler.dk Vi elsker honning

REGLER FOR IMPORT OG EKSPORT AF HONNINGBIER OG HUMLEBIER

Reglerne for indførsel/udførsel af honningbier og humlebier fra/til andre EU- og samhandelslande (f.eks. Norge og Schweiz) er harmoniseret af EU-lovgivning. Transport af bifamilier og bidronninger over landegrænser må kun finde sted, hvis sendingen er ledsaget af et INTRA-certifikat fra TRACES. Reglerne skelner ikke mellem salg og midlertidig flytning i forbindelse med eksempelvis bestøvning.

 

Eksport af honningbier og humlebier til tredjelande varierer, afhængigt af, hvilket land der eksporteres til, da det er modtagerlandet, der opstiller de krav, som sendinger af bier skal leve op til.

Yderligere oplysninger om eksport af honningbier og humlebier kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

Det er ikke muligt at importere hele bifamilier af honningbier fra tredjelande til Danmark. Det er kun muligt fra EU- og samhandelslande. Import af bidronninger og humlebier kan kun ske fra listede tredjelande og kun ifølge et importcertifikat udstedt i afsenderlandet.

Yderligere oplysninger om import af honningbier og humlebier kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.