Åbent brev: Pas på levestederne og tag bestøvningen seriøs

20. maj 2024

I anledning af Biernes Dag har Danmarks Biavlerforening sendt et åbent brev til Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I brevet opfordres til at forbedre indsatsen for biernes levesteder og fokusere mere på værdien af bestøvningen. Samtidig sætter brevet spørgsmålstegn ved, om den danske produktion af proteinafgrøder er tilstrækkelig bæredygtig.

Danmark øger produktionen af proteinafgrøder for at reducere importen af soja fra Sydamerika. Dog intensiveres landbrugsproduktionen samtidig i Danmark med større marker, hvorved læhegn og markskel fjernes. Disse elementer er vigtige levesteder for bier, herunder flere rødlistede arter.

En undersøgelse viser, at sojabønneudbyttet i Sydamerika kan øges med 21% ved tilstedeværelse af bestøvere. Hestebønner, som er en af de afgrøder, der dyrkes for at producere proteiner i Danmark, kan øges udbyttet med 32,9% hvis den bestøves tilstrækkelig. Trods dette mangler der i Danmark incitamenter til at fremme bestøvning i hestebønner, og intensiveringen af landbruget fjerner levesteder for naturlige bestøvere. Netop bestøvningen kunne altså fremme en mere bæredygtig produktion.

I det åbne brev i anledning af Biernes Dag 2024 opfordres der til at genskabe kombinationen af redepladser og fødegrundlag for bier i landbrugslandskabet samt at anerkende biernes og biavlernes rolle i bestøvningen som en vej til bæredygtig produktion.

Læs hele brevet her.

 


Skrevet af: Rune Havgaard Sørensen

Webinar:
Bibestøvning i hestebønner og lupin

Tirsdag den 21. maj kl. 17.00 – 18.00 kan du på et webinar opleve konsulent Lise Hansted fortælle om Danmarks Biavlerforenings undersøgelser af bestøvning af hestebønne og lupin og om honningbiernes og andre biers betydning for deres bestøvning. Webinaret er åben for alle.

Tilmeld dig til webinaret her.