22. november 2017
Kurset henvender sig til alle biavlere. Uanset om du har biavl som hobby med nogle få stader – eller som erhverv. Eller du har måske en drøm om, at du en dag kan leve af din hobby – så er det kurset for dig.
Kort sagt, så henvender kurset sig til alle, der ønsker at få håndværket som biavler helt ind under huden.
Omfang
Kurset er på i alt ca. 50 timer og holdes centralt i Danmark, på Dalum Landbrugsskole i Odense. For at gøre deltagelsen mere overkommelig, er kurset delt i to dele, hvor del I er på ca. 30 timer, fordelt over to weekender.
Del II er på ca. 20 timer og holdes i en forlænget weekend, fra fredag kl. 10 til søndag kl. ca. 15.
Hvornår?
Kursets del I holdes den 20.-21. januar 2018 og igen, den 17.-18. marts 2018.
Kursets del II holdes i oktober 2018.
Yderligere informationer om kurset finder du her
Du finder oplysninger om kursets indhold m.m. i pjecen her på siden.