biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

Efterårets første nummer af tidsskriftet

16. september 2019

I disse dage omdeles efterårets første nummer af Tidsskrift for Biavl. Her kan du bl.a. læse et indlæg fra Danmarks Biavlerforenings formand, Arne T. Henriksen, som opfordrer til at få sat en stopper for vildledning af forbrugerne. Der er en udbredt tendens til, at butikskæder anvender mærkningen ”DANSK PRODUCERET” og ”PRODUCERET I DANMARK” på udenlandsk honning, blot fordi honningen er tappet på emballage i Danmark. Danmarks Biavlerforening mener, at der skal strammes op på området, så ”DANSK PRODUCERET” og ”PRODUCERET I DANMARK” fjernes fra honning, der kommer fra andre lande end Danmark. Desuden mener Danmarks Biavlerforening, at honning med oprindelse i andre lande end Danmark skal forsynes med en mærkning, der tydeligt fortæller at honningen er ”IMPORTERET HONNING” ELLER ”UDENLANDSK HONNING”.

I tidsskriftet kan du bl.a. også læse om bivenlige kirkegårde. På landets kirkegårde og gravpladser er der en tendens i retning af et mere park- eller naturlignende udtryk. Det giver oplagte muligheder for at gøre kirkegårdene bivenlig.

 

Tidsskriftets overskrifter:

  • Stram op!
  • Orientering
  • Månedens arbejde
  • Bronzevejbi
  • En fælles front for vilde bier og honningbier
  • 1800-tallets amtsbeskrivelser
  • Renparringsstationen på Livø
  • Bliv dus med din honning
  • HF Honning søger nye mål
  • Bivenlige kirkegårde
  • Annoncer
  • Generalforsamlinger
  • Næsten 200 er blevet bivenlige