biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

FØRSTE FUND AF STADEBILLE UDEN FOR 100 KM ZONEN

11. november 2014

FUNDAFSTADEBILLE

Den lille stadebille har nu bredt sig yderligere. Hidtil har billen været begrænset til det sydlige Italien, Calabrien, hvor der er fundet temmelig mange tilfælde. Disse har dog været begrænset til lavlandet og en 20 km karantæne zone. Der har derfor været et begrundet håb om at selvom udbruddet var stort, var det begrænset til dette område. Vi må desværre også sige at det er velkendt at der sker stor vandring af bifamilier til og fra området grundet bestøvningsopgaver af især appelsiner.

Nu er der desværre også gjort et fund på Sicilien. Et fund der ligger væsentligt uden for den første oprettede 100 km karantæne zone.

Beretninger fortæller os at situationen i Calabrien er forholdsvis kaotisk.  Således er der på nuværende tidspunkt dræbt flere tusinde bifamilier grundet mistanke/fund af den lille stadebille. Biavlere der har fået aflivet deres bifamilier, ved endnu ikke i hvilken størrelsesorden en mulig erstatning kommer til at ligge på.

Yderligere informationer kan ses på følgende hjemmesider på engelsk: http://www.izsvenezie.it/index.php?option=com_content&view=article&id=1731:aethina-tumida-epidemiological-situation&catid=119:-beekeeping&Itemid=893


Skrevet af: Danmarks Biavlerforening