27. juni 2014
Sidste års store vintertab i de nordisk-baltiske lande er i dette forår afløst af et lavt vintertab. En mild vinter og et tidligt forår har gavnet biernes udvikling.
Figur 1. Den geografiske fordeling af spørgeskemabesvarelserne i Danmark.
I modsætning til udvintringen 2013, så må dette års vintertab i de nordisk-baltiske lande betegnes som ”lavt” eller ”meget lavt”. Faktisk er vintertabet 2014 et af de laveste, der er registreret i Danmark siden vi i 1986 begyndte med at undersøge omfanget af vintertab.
Årets vintertab ligger for Danmarks vedkommende un- der de magiske 10 %, som danske biavlere ved tidligere undersøgelser har angivet til at være acceptabelt. Norge har traditionen tro det laveste vintertab, mens Estland ligger lige over de 10 %.
Der er kun kommet få officielle udmeldinger omkring omfanget af vintertab i andre lande, men USA melder i år om et lavere tab end de normale 30 %. Tabet ligger dog stadig højt, nemlig på omkring 20 %. USA har over de sidste seks år konstant haft meget høje tab.
Meldinger fra en meget stor tysk undersøgelse bekræf- ter tendensen med et lavt vintertab. Tabet i Tyskland ligger på 9,6 %. Andre mundtlige beretninger bekræfter denne tendens. Vi ser frem til den endelige internationale vinter- tabsopgørelse fra COLOSS i midten af juli måned.
HVORFOR ER TABENE LAVE I ÅR?
Der kan være mange årsager til at tabet i foråret er lavt. Der har over årene været mange gisninger omkring årsagerne til bidød. Der er ofte en tendens til, at år med meget høje vintertab efterfølges af et år med et lavt/mindre vintertab.
I en lang og hård vinter, som den sidste år (2012-2013), hvor vintertabet var 22 %, dør alt hvad der er svagt og alt hvad der har et højt varroatryk eller andre sygdomme. På den måde sorteres alle de svage bifamilier fra.
Hvis vi derfor skal sige noget positivt om store vintertab, så skulle det være, at det er de svageste familier der bliver sorteret fra. Derved er det kun de stærkeste familier, som går ind i den kommende sæson og vinter.
Desuden produceres et stort antal nye familier (flere end normalt) til opformering til den kommende sæson – samtidig har disse bifamilier generelt et lavt midetryk og ingen eller kun få sygdomskim.
Indvintringen sidste år gik fint med god pollenforsyning og stærke bifamilier. Den meget milde vinter har tilsyneladende ikke haft negativ indflydelse på overvintringen, mens det meget tidlige forår tilsyneladende betød at vi startede med små bifamilier. Men da sæsonen først begyndte, ud- viklede mange bifamilier sig eksplosivt. Det har givet store familier og de har givet et godt honningudbytte på rapsen.
I år begyndte foråret næsten tre uger tidligere end normalt og det har betydet, at flere bifamilier end normalt er gået i sværmtilstand.
PAS PÅ!
Et sidste advarende ord skal gælde varroamiderne. Den korte og milde vinter har været god for biernes vinteroverlevelse, men det kan også have betydning for hvor mange varroamider der har overvintret. Derfor er der risiko for, at antallet af varroamider i bifamilierne er større end normalt – derfor er der grund til at være ekstra opmærksom på mideudviklingen
COLOSS SAMARBEJDET
Som led i det internationale samarbejde COLOSS til af- dækning af årsagerne til vintertab, er de nordisk-baltiske lande (med undtagelse af Litauen) gået sammen om at klarlægge vintertabet for disse lande. Den 1. maj blev der udsendt et online spørgeskema. I flere af landene var der også mulighed for at besvare spørgeskemaet via de lokale tidsskrifter. Disse data samles nu sammen i COLOSS samarbejdet i Holland. I midten af juli kommer den endelige opgørelse for de 25 – hovedsageligt europæiske – lande, der deltager i undersøgelsen.
SAMMENLIGNELIGT
Det anvendte spørgeskema er udviklet af COLOSS’ spør- geskemagruppe, således at alle biavlere i de deltagende lande bliver stillet de samme spørgsmål og på samme måde. Det giver os mulighed for at drage sammenlignin- ger mellem de deltagende lande.
DATAMATERIALE
For ikke at vente for lang tid på den endelige opgørelse, har de nordisk-baltiske lande besluttet at udsende en samlet opgørelse mere end en måned tidligere end COLOSS. Det samlede datamateriale for de nordisk-baltiske lande repræsenterer 4392 biavlere og 77.176 bifamilier
Tabel 1. Besvarelser fra de nordisk-baltiske lande som indgår i COLOSS undersøgelsen 2013-2014. Til sammenligning er indsat tabsprocenten fra sidste vintertabsundersøgelse. Indsamling Danmark: Flemming Vejsnæs og Ole Kilpinen; Sverige: Preben Kristiansen; Norge: Bjørn Dahle; Finland: Ari Seppala; Estland: Aivar Raudmets; Letland: Valters Brusbardis.
Figur 2. Sammenligning af vintertab i de nordisk-baltiske lande. De lodrette linjer angiver 95% konfidensintervaller, som er et mål for usikkerheden på tabsprocenten
Af Flemming Vejsnæs og Ole Kilpinen, Danmarks Biavlerforening, Tidsskrift for Biavl 2014 nr. 6
Skrevet af: Danmarks Biavlerforening
