biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

Mathias laver Danmarks bedste honning

16. november 2023

Ved Danmarks Biavlerforenings årlige honningbedømmelse har fire dommere smagt, duftet til og bedømt udseendet på 46 honninger fra hele landet. Honningen som opnår det højeste antal point kan bryste sig med titlen Danmarks bedste honning. Da pointene var gjort op, stod det klart, at Mathias Bechs forårshonning var den bedste blandt de 46.

 

Når dommerne skal beskrive Danmarks bedste honning, er det med ordene:

»Det er en klassisk dansk lys og mild forårshonning med en silkeblød og glat konsistens, der smelter behageligt i munden. Honningens florale noter af hvidtjørneblomster bæreres frem af en harmonisk solrig sødme, der understøtter den lange eftersmag,« fortæller Zofuz Knudsen, som var hoveddommer ved årets danmarksmesterskab i honning.

 

Perfekt håndværk

Mathias Bechs håndværksmæssige kunnen var en af de ting, som dommerne særligt hæftede sig ved. Og det kom lidt bag på Mathias Bech, hvor godt det var lykkedes med forårshonningen.

»Jeg er selv lidt overrasket over, at det i den grad lykkedes at få en så fin konsistens. Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes mig at få lavet en honning med en så silkeblød konsistens. Honningen nærmest smelter på tungen,« fortæller Mathias Bech.

 

Fredag den 17. november kl. 12 bliver Mathias Bech officielt udråbt som danmarksmester i honning 2023. Det sker i forbindelse med torvedagen på Gravene i Haderslev. Fra kl. 10.15 kan de besøgende smage på de 46 honninger, der deltog i honningbedømmelsen – også Danmarks bedste honning.

 

De præmierede honninger ved DM i honning:

Kategori: Fast honning

Guld Mathias Bech, Haderslev 12,9 point
Sølv Carina Salling Damgaard Madsen, Billund 12,2 point
Bronze Claus Lystbæk, Varde 11,4 point
Vandstedbæk Honning, Skelde 11,3 point
Benny Stensdal, Padborg 11,0 point

 

Kategori: Flydende honning

Guld

Jakob Krog, Hellerup 11,9 point
Kim Novél, Odense C 11,8 point
Sølv Tommy Pedersen, Kolding 11,4 point
Bronze Jeanette Juncker Bugge, Rødovre 11,3 point
Torben Nielsen, Bryrup 11,3 point

 

Kategori: Sortshonning

Guld Klaus Madsen, Lemvig 12,6 point
Kaia Albin Pedersen, Brande  12,5 point
Bronze Jakob Germundsson, Skanderborg 10,9 point

 

Kategori: Honning tilsat smag

Sølv Carina Salling Damgaard Madsen, Billund 11,4 point

 

 

Uden for præmierækken er der uddelt diplomer til honninger, som udmærker sig indenfor de forskellige parametre. Der er således uddelt følgende diplomer:

Diplom for smag Svend Petersen, Slagelse
Ib Wolder, Høng
CAB SYDHAVNEN, København
Dorte & Ejgil Ib Kølbæk, Mørke
Diplom for konsistens Kaia Albin Pedersen, Brande
Rasmus Larsen, Løgumkloster
Diplom for mundfølelse Benny Stensdal, Padborg
Ejnar Nielsen, Haderslev
Diplom for ydre fremtoning CAB SYDHAVNEN, København

 


Vil du være biavler? Læs hvordan på www.blivbiavler.dk