27. juni 2019
I pressen har man de seneste dage kunnet læse, at nogle kommuner har slået kolonier af vilde bier ihjel, da borgere var bange for bierne. Nu kan man printe et oplysningsskilt, der kan opsættes på befærdede steder, hvor de vilde bier har valgt at bygge reder.
Et par kommuner er blevet yderst upopulære, da det er kommet frem, at de har slået kolonier med tusindvis af bier ihjel. Dette er sket på baggrund af henvendelser fra borgere, der har været bekymret over, om de kunne blive angrebet af de vilde bier. Der har sandsynligvis været tale om en art af fredelige buksebier, som er jordboende bier.
Danmarks Biavlerforening anbefaler at man i stedet sikrer oplysning om bierne og deres levevis. På den måde kan man i stedet få en god oplevelse, og bierne er yderst vigtige for bestøvningen og biodiversiteten. Danmarks Biavlerforening har derfor udarbejdet et skilt, som kan printes og opsættes på steder, hvor forbipasserende er bekymrede over biernes tilstedeværelse.
Download skiltet: Her kan du opleve bier
Læs mere om de omtalte episoder her:
Tusindvis af fredelige bier aflivet: – Jeg tænkte bare, at de skal ikke være her, hvor folk færdes
Kommune afliver 100.000 fredelige bier nær skole
https://www.facebook.com/405601659483007/posts/2384619841581169?s=621321735&v=e&sfns=mo
Skrevet af: Rune Havgaard Sørensen