biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

Torben Strømgaard Hansen genvalgt som formand

20. april 2024

Danmarks Biavlerforening har i dag holdt sin årlige generalforsamling på Dalum Landbrugsskole. Omkring 80 delegerede og gæster var mødt frem til generalforsamlingen, som bød på stor opbakning til foreningens arbejde og planer.

 

Torben Strømgaard Hansen blev, uden modkandidat, genvalgt som formand for Danmarks Biavlerforening.

 

Til bestyrelsen skulle der vælges tre bestyrelsesmedlemmer for en to-årig periode og én suppleant. På valg var Helle Sehested, Jan Bønlykke Sørensen og Kristian Stokholm. Jan Bønlykke Sørensen meddelte, at han af helbredsmæssige årsager ikke ønskede at genopstille.

Lottie Holm, som har været suppleant det seneste år, opstillede til bestyrelsen.

 

Der blev ikke opstillet yderligere kandidater, så Helle Sehested, Kristian Stokholm og Lottie Holm blev valgt ind i bestyrelsen uden afstemning.

 

Thomas Vilhelmsson blev valgt til suppleant.


Den nyvalgte bestyrelse. Fra venstre mod højre er det Torben Strømgaard Hansen (formand), Helle Sehested, Thomas Skall, Lottie Holm, Alice Schou Nørgaard og Henrik M. Jespersen. Forrest Kristian Stokholm.

 

Årets lokalforening

På generalforsamlingen blev Hammel og Omegns BF kåret som årets lokalforening, som blev hædret for deres ihærdige arbejde med uddannelse af biavlere – både nye og erfarne.


Gert Pedersen Aamand (formand for Hammel og Omegns BF) modtog diplomet for Årets lokalforening. Sammen med æren fulgte et kilo bivenlig blomsterblanding.

I Tidsskrift for Biavl nr. 6 kan du læse et portræt af Hammel og Omegns BF.