HONNINGENS EGENSKABER

Bierne samler nektar fra blomsterne. De suger den op i honningmaven og tilsætter enzymer. Hjemme i bistadet inddampes nektaren, så vandindholdet
kommer ned på under 20%. Grundet det lave vandindhold og de enzymer kan bakterier og svampe ikke leve i honning. Disse egenskaber har gennem tiden vis sig utrolig værdifulde.

Honning til sårbehandling
Honnings effekt til behandling af sår bliver mere og mere veldokumenteret. Honnings bakteriehæmmende effekt er nemlig gammel viden.

Fra gammel tid har honning været brugt til behandling af forskellige sygdomme. Varm the med honning lindrer en dårlig hals. Mange steder bruges honning til behandling af sår. Det renser og det fremmer sårhelingen. På en 5000 år gammel sumerisk lerplade, er brugen af honning til behandling af sår beskrevet. Også i det gamle Ægypten for 4000 år siden blev honning brugt til sårbehandling.

Mange års forskning har gang på gang bevist honnings værdi i moderne sårbehandling.

• Honning forhindrer infektioner på grund af dens antibakteriologiske egenskaber.
• Honning danner en barriere, der forhindrer væsketab og invasion af bakterier og dermed infektion.
• Honning indeholder enzymer, som muligvis kan fremskynde sårheling og dannelsen af nyt væv.
• Honning absorberer pus og renser dermed såret.
• Honning formindsker smerte, irritation og fjerner ubehagelig lugt.
• Honning virker imod bakterier på flere måder. Honning har et højt osmotisk tryk, det trækker vand ud af bakterierne så de dør af dehydrering.
• Honning indeholder et enzym der danner en svag brintoverilteopløsning. Brintoverilte dræber bakterier.

Honning indeholder tillige metylglyoxal, et giftstof som vores fordøjelse kan håndtere. Bakterier har ikke samme evne, de dør af stoffet.  Særligt manukahonning fra New Zealand har et højt indhold af metylglyoxal. Det samme har imidlertid den lyse rapshonning danske honningbier producerer.

Endelig påvirker honnings lave pH-værdi også bakterier i negativ retning, så de færreste overlever.

Mod hoste og dårlig hals
En amerikansk undersøgelse fra Penn State College of Medicine, viser honningens positive effekt på hostende børn i alderen 2-18 år. Endda bedre end hostesaft.

Undersøgelsen blev sat i værk fordi salget af hostesaft til børn var foruroligende stort. Hostesaft kan have bivirkninger. Læger og forbrugerrådet havde længe haft mistanke til hostesaftens manglende dokumenterede effekt. Forbrugerstyrelsen var endda gået så langt at man havde bedt lægemiddelstyrelsen om at fjerne hostesaften fra salg i supermarkeder.

Man brugte boghvedehonning i undersøgelsen. I alt deltog 105 hostende børn og unge i undersøgelsen. Det var en simpel, men effektiv undersøgelse. Børnene blev delt op i tre grupper:

Gruppe 1 fik: Hostesaft med kunstig honningsmag.
Gruppe 2 fik: Honning.
Gruppe 3 fik: Ikke nogen behandling.
Forsøgspersonernes forældre skulle den efterfølgende morgen beskrive, hvordan de havde oplevet natten. Det viste sig, at honning i alle undersøgelserne gav de bedste resultater. Honning gav en bedre søvn og en mindre smertefuld hoste, samt en bedre søvn til både forældre og børn.