Danmarks Biavlerforening har sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening udgivet folderen ”Natur og biodiversitet i det åbne land”.
Organisationerne bag folderen har i fællesskab kortlagt eksisterende barrierer for en styrket naturindsats og har på denne baggrund i fællesskab formuleret fælles konkrete ønsker til:
1. Grundlæggende principper for fremtidens naturforvaltning
2. Politiske initiativer der skal sikre og styrke biodiversiteten samt forbedre naturen i det åbne land og befolkningens muligheder for at opleve naturen
Folderen er organisationernes bidrag til arbejdet med en kommende Natur- og biodiversitetspakke, der forventes at blive fremlagt i efteråret 2020.