biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

KLIMA

Verdensmålet om klima fokuserer på, at vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Landbrugets produktion af fødevarer er en af de ting, der påvirker vores klima. Det er derfor vigtigt at sikre optimalt udbytte i fødevareproduktionen.

Biernes bestøvning er helt afgørende, når man producerer eksempelvis kløverfrø, hvor biernes bestøvning vurderes at øge udbyttet med 85 %. Det samme gør sig gældende i en lang række andre frøafgrøder, samt i frugt- og bæravlen. Men også en helt almindelige afgrøde som raps vurderes at kunne øge udbyttet med 5-15 %. Denne udbyttestigning sker helt uden, at udlede ekstra gødning, pesticider og CO2.

Og det er ikke alene mængden der øges. For afgrøder som æbler og jordbær kan en optimal bestøvning give større og mere velformede frugter. Nyere forsøg har vist, at biernes bestøvning også kan forbedre andre kvalitetsparametre, f.eks. modner jordbær og raps hurtigere og mere ensartet, rapsfrø får et højere olieindhold, og jordbærrene bliver rødere og fastere og for nogle sorter, sødere. Desuden holder jordbærrene længere i butikkerne og hos forbrugerne. Derved er bestøvningen også med til at reducere madspild.

Du kan læse mere om biernes bestøvning på www.bestøverportalen.dk.

 

Hent artiklen “Verdensmålene og biavlen”.


TILBAGE