POLLEN I ERNÆRINGEN

Pollen er et ideelt afbalanceret næringsmiddel for bier, og det dækker fuldt ud biernes behov for alle de vigtige proteiner, vita-miner og mineraler.
Det gælder ikke helt for men­nesker. Det indeholder kun lidt af de fedtopløselige vitaminer D, K og E.
Pollen indeholder en del stoffer, som ikke kan udnyttes af mennesker. Det er specielt skallen af pollen, der ikke kan fordøjes. Den går lige igennem. Derfor ved man også, hvad mændene fra mosen fik som deres sidste måltider f.eks. Grauballe­manden.
Det gav anledning til, at mange mente, at mennesker ikke kunne fordøje pollen. Det kan vi. Pollenkornene har porer, så vi fordøjer indholdet, men lader skallen passere.
Pollen har et stort potentiale som et værdifuldt næringsmiddel. Ved at sammenligne værdien af pollen med forskellige næringsmidler viser det sig , at ved samme mængde kalorier, så ligger pollen højere med protein end bøf, bønner, fuldkornshvede, æbler, rå kål og tomater. Kun kyllingkød lå højere. Fedtindhol­det i pollen er det halve af kyl­ling og en fjerdedel af bøf. Pol­len er en god kaliumkilde med et lavt indhold af natrium. Det in­deholder meget calcium. Pollen har et højt indhold af jern 7,5 gange så meget som bøfkød, som ellers regnes for en god kilde.
Der er et højt indhold af carotenoider og indholdet af vitamin A er højt. Pollen er en god B-vitaminkilde. C-vitaminindholdet er dobbelt så højt som i æbler. Der er et højt indhold af pyridoxin, panthotensyre, folinsyre og biotin. Pollen er en rig kilde til mange mineraler zink, kobber, mangan og selen.
Så bortset fra de fedt­opløselige vitaminer, E, D og K så har pollen en sammensætning, der overgår så godt som alle andre næringsmidler.
Pollen eller bibrød kan derfor tjene som en værdifuld næringskilde i områder med brist på varieret kost. Det kan bruges som tilskud til næringen til specielt børn. Bierne kan samle honning og pollen fra ellers utilgængelige områder, og derved medvirke til at supplere en mangelfuld kost.




< TILBAGE