SAMMENSÆTNINGEN AF PROPOLIS
Frisk propolis er et meget klæbrigt stof ved de temperaturer, som findes i bistadet. Ved lavere temperaturer bliver det hårdt og sprødt, og ved frostgrader kan det let pulveriseres.
Med tiden fordamper nogle af de mere flygtige stoffer, og propolis bliver mere hårdt.
Propolis er kun lidt opløseligt i vand, eller rettere sagt kun nogle af stofferne kan opløses i vand. Det går straks bedre i alkohol. Bivoks er kun lidt opløselig i alkohol, så man kan bruge alkohol til at rense propolis.
Den kemiske sammensætning af propolis varierer alt efter oprindelsen og hvilke planter, der er i det område bierne samler fra. Den måde, biavleren høster propolis på, har også en betydning. Hvis biavleren skraber propolis af rammer og stadesider, vil det blive blandet med voks og måske træsplinter. Generelt indeholder propolis 50 – 55 % klæbestoffer fra planter, 20 – 35 % voks, bivoks og plantevoks, 5 10% æteriske olier, 5 % pollen og 5 % andre stoffer.
Der er mere end 40 flavonoider, nogle aromatiske syrer, phenoler (Coumarin og acetylsalicylsyre), aromatiske aldehyder (vanilin og isovanilin) terpenoider, fedtsyrer nogle sukkerarter, aminosyrer og vitaminer samt nogle mineraler.
Trods variationer i indholdet viser det sig, at virkningen af propolis stort set er ens fra sted til sted. Bierne er muligvis tilpasset gennem udviklingen til at indsamle de effektive stoffer.
Størstedelen af de farmakologisk mest aktive stoffer i propolis findes i den del, som er opløselig i alkohol. Der er fundet et meget stort antal stoffer i denne fraktion. De vigtigste er flavonoiderne (mere end 40 forskellige) og nogle fenoler som cinnamyl alkohol, cinnamidsyre, vanilin, benzylalkohol, benzosyre og kaffeinsyre og ferulinsyre.